Tyverialarm
Et tyverialarmanlæg vigtigste opgave er:
" overvågning af bygningen 24 timer i døgnet og mindske risikoen for tyveri"
I en Netcontrol løsning, hvor alle de tekniske installationer kan integreres kunne følgende funktionalitet eksempelvis opnås:
Sidste mand forlader bygningen og tyverialarmen kobles til og bygningen går i dvale så energiforbruget bliver så lille som muligt. Alt lys i bygningen som måtte være tændt slukkes, ventilationsanlægget reguleres ned til et minimum. Temperatur setpunktet i fællesområder ændres fra comfort temperatur til standby temperatur. Der slukkes for alt IT udstyr som måtte være tændt eller på standby, som ikke nødvendigvis bør være tændt eller på standby. Overvågningskameraerne gøres aktive, så bygningen beskyttes mest muligt.
Et tyverialarmanlæg består grundlæggende af :
- En alarmcentral med overførselsudstyr eksempelvis en IP Netværksforbindelse
- En eller flere detektorer
- En eller flere lydgivere
Alarmcentralen modtager signaler fra alarmens zoner, som principielt består af en eller flere detektorer.
Hver detektor registrerer en eller flere former for tilstande som sætter detektoren i alarmtilstand.
En detektor kan enten være forbundet med et kabel (trådført) eller trådløs. De mest almindelige opfanger en eller flere af følgende ting:
- Mekanisk adskillelse af to emner (åbningsføler)
- Bevægelser i temperatur (pir bevægelsessensor)
- Ændring i afstand til en genstand (ultralyds- eller mikrobølgedetektor)
- Lyden af knust glas (akustisk glasbrudsdetektor)
- Vridninger eller ultralyde som opstår når glas knuses (passiv glasbrudsføler)
- Rystelser i genstande (seismisk detektor)
- Røgpartikler (optisk røgdetektor)
- Termodifferentiale (flammedetektor)
- Gas (gasdetektor)
- Vand (Vanddetektor)
En detektor kan sagtens være i alarmtilstand uden at selve alarmen aktiveres og lydgiverne giver lyd. Som eksempel kan nævnes en bevægelsesføler som detekterer bevægelse og går i alarmtilstand adskillige gange i løbet af en dag, men fordi anlægget er frakoblet, aktiveres alarmen ikke.
De enkelte zoner kan opsættes på forskellige måder. Dette defineres som zonetyper og afgør under hvilke forhold en detektor i zonen skal forårsage en alarmhændelse. Ligeledes definerer zonetyperne hvilken type alarmhændelse der bliver aktiveret.
Tyverialarmanlægget opsætning har også indflydelse på om en detektor i alarmtilstand og derved en zone i alarm skal ignoreres eller rapporteres, samt hvordan og hvor til den skal rapporteres og som hvad.
En alarmtilstand kan samtidig (eller udelukkende) aktivere alarmanlæggets tilbehør, det kan f.eks. være en sirene eller et overvågningskamera.
Langt de fleste tyverialarmanlæg opsættes til at rapportere alarmhændelser til en eller flere alarmmodtagere. Det kan f.eks. gøres via Internettet. Måden eller mediet hvorved alarmhændelser rapporteres kaldes transmissionsformen. De mest gængse transmissionsformer er telefonforbindelse via PSTN modul, eller ISDN modul, GSM via GSM modul eller Internettet via TCP/IP modul.
På den måde kan alarmcentralen sikkert viderebringe beskeden om at noget er galt til en eller flere alarmmodtagere.
Alarmhændelser, der rapporteres til en kontrolcentral overføres via koder. Kodesammensætningen afhænger af alarmcentralens rapporteringsformat (protokol). Er alarmmodtageren ikke en kontrolcentral er det mest hensigtsmæssigt at overføre beskeden i forståelig tale ved hjælp af et talemodul eller som tekst ved hjælp af SMS beskeder.
Tyverialarmanlæg kan udstyres med røgmaskiner, som hurtigt og effektivt fylder lokalet med røg, så sigtbarheden minimeres for den ubudne gæst og gør det sværere at orientere sig.
Fordele
- Mindsker risikoen for indbrud
- Bygningen overvåges også når der ikke er personer til stede.
- Tryghed, hvis en medarbejder arbejder alene en aften
- Mindre forsikringspræmie

