Central Tilstandskontrol og Styring
Et CTS-anlæg handler i bund og grund om:
"Styring, Kontrol og Overvågning af en række tekniske anlæg"
I en Netcontrol løsning, hvor alle de tekniske installationer kan integreres kunne følgende funktionalitet eksempelvis opnås:
En sommernat efter en dag med 28 grader er temperaturen nu faldet til 16 grader uden for, mens temperaturen inden i kontorbygningen fortsat er 25 grader. CTS anlægget vurdere på baggrund af de forudbestemte parameter, at det nu kan svare sig at starte ventilationsanlægget op for på denne måde at køle bygningen ned i løbet af natten. Så der i stedet for at være 25 grader i bygningen når personalet møder ind kl. 07.30, er 20 grader.
Et CTS-anlæg består grundlæggende af:
- En eller flere undercentraler
- En hovedstation med tilhørende skærm/monitor
- En række følere og sensorer som levere input til undercentralerne
Et CTS-anlæg består af en række programmerbare undercentraler, som kobles sammen til et netværk. Undercentralerne styrer eksempelvis varme, ventilations- og køleanlæg og andre lignende tekniske anlæg. Anlæggene er oftest grafisk lagt ind på en computer kaldet hovedstation med en brugerflade ved hjælp af en SCADA (Supervisory Control And Data Acquisition) software, hvorfra man kan kontrollere, styre og justere de enkelte anlæg med sin mus på et billede over hvert enkelt anlæg.

Eksempel på opbygning af et ventilationsanlæg:
SP: Spjældmotor FT: Frosttermostat BT: Brandtermostat T: Temperaturføler MT: Motorventil

Omkring 15 procent af energiforbruget i handel, service og industri anvendes til ventilation.
Erfaringerne viser, at der i mange tilfælde er væsentlige fejl på anlæggene. Kun hvert tredje anlæg er indstillet korrekt. Besparelserne ved at få rettet sådanne fejl er betydelig.. Mange ventilationsanlæg har så alvorlige fejl, at det medfører dårlig drift i form af for stort energiforbrug, typisk mellem 15 og 55 procent. Det betyder forringet ventilation og dermed også dårligt indeklima i lokalerne. Langt de fleste af sådanne fejl og mangler bliver med et CTS anlæg opdaget hurtigt og effektivt og kombineres det eksempelvis med en eller anden form for serviceordning opnås en større sikkerhed for at anlægget kører optimalt. Den fysiske kontrol kan foregå via detektorer, følere, brand- og frosttermostater, samt styreorganer til varme og spjæld.
Mindre tidsforbrug til opbygning af såvel nye installationer som renovationsopgaver
Brugen af en åben netværksstruktur og fleksible hardware komponenter, gør systemet enklere og mindsker omkostningerne.
Mindre tidsforbrug til idriftsættelse
Avancerede software værktøjer, automatiserer mange opgaver, og selvkonfigurerende hovedstations software, reducerer programmeringsarbejdet, og derved risikoen for menneskelige fejl.
Hurtig netværks kommunikation
TCP/IP kommunikation over Ethernet giver mange forbindelsesmuligheder, og kan kombineres med eksempelvis LON eller KNX netværk.
Fleksibel alarmhåndtering
De omfattende muligheder for alarmhåndtering kan let udnyttes, og der kan gives besked til enhver, hvor som helst, når som helst, enten direkte på brugerens mobiltelefon, E-mail eller en PC Hovedstation.
Redskaberne hertil er standardværktøjer som SMS-beskeder, SNMP (Simple Network Management Protocol) og IP (Internet Protocol)
Energiregistrering
De intelligente undercentraler giver mulighed for energiregistrering, som automatisk opsamler og dokumenterer forbruget af flere energityper, til eksempelvis opvarmning, køling eller til produktion.
Forbruget kan endvidere periodiseres for varierende afregningspriser. Dokumentationen kan præsenteres som f.eks. grafer eller som kundedesignede rapporter, ligesom grundlaget for ELO-rapporter er til stede.
Beskyt din investering
Løsningerne bygger på åbne systemer/protokoller og der arbejders hele tiden på at forbedre produkterne, og udvikle nye. Derved sikres din investering i dag, også er en investering i fremtiden.
Fordele
- Optimalt indeklima
- Energiregistrering
- Rapportudskrivning
- Sammenkøring af flere tekniske installationer
- .....

