
Mest fleksible løsning til
energibesparende bygningsautomation
Vi lever i en verden, hvor alle de apparater, vi omgiver os med, på en eller anden måde kan kommunikere med omverdenen – enten direkte via Ethernet, WiFi eller via andre gængse kommunikationsprotokoller. Det betyder, at vi kan styre og overvåge udstyr fra centralt hold og dermed optimere forbruget af el, vand og varme i forhold til det aktuelle behov. Behovsstyret regulering betyder, at huset udelukkende forbruger energi, når der er behov for det – og det vel og mærke kun i de mængder, der er brug for.
Tilbagebetalingstid på 5 til 10 år
Intelligent styring af energiforbruget medfører så imponerende energibesparelser, at investeringen med lethed kan tjene sig hjem i løbet af 5 til 10 år.
Kjærgaards afdeling for bygningsteknologi projekterer og installerer sin egenudviklede løsning til intelligent styring, regulering og overvågning af installationer og udstyr i boliger, kontorbyggeri, boligforeninger og produktionsfaciliteter.
Løsningen er udviklet til både domiciler og private boliger og findes således i 2 versioner:
- Kjærgaard DomicilStyring
- Kjærgaard BoligStyring
Nem adgang til indstillinger uden vanskelig programmering
Løsningerne adskiller sig fra lignende løsninger på markedet ved at tilbyde mange flere indstillingsmuligheder. Brugere og administratorer kan selv – ved hjælp af enkel parametrering – indstille scenarier for belysningen, temperaturer, adgangskontrol, osv. Der kræves ikke programmering eller tilkald af en Kjærgaard-tekniker hver gang man ønsker at ændre på installationernes funktionsmønstre.
Varetager totalentreprisen
Udover at implementere de intelligente styringer varetager Kjærgaard også selve el-installationen i forbindelse med belysning, klimaregulering, adgangskontrol, sikring, kontorudstyr, osv. Kjærgaard råder desuden over en afdeling med speciale i etableringen af datanetværk, og kan således levere den komplette infrastruktur til afvikling af al elektrisk udstyr i bygningen. Netop derfor er Kjærgaard det oplagte valg som leverandør af totalentreprisen.
Til glæde for økonomi, mennesker og miljø
Både Kjærgaard DomicilStyring og BoligStyring skruer energiforbruget ned til et absolut minimum uden at gå på kompromis med komforten. Derfor er løsningen til glæde for både økonomi, mennesker og miljø.
Løsningen integrerer samtlige elektriske installationer og dermed også avancerede løsninger til adgangskontrol med fingeraftrykslæsere samt sikring mod tyveri og brand.
Den komplette styring, regulering og overvågning af energiforbruget sørger for optimal ressourceudnyttelse og medfører således store besparelser. Kjærgaard flyttede i 2009 ind i sit nye domicil ved motorvej E45. Domicilet er et mønstereksempel på, hvordan et hus kan styres optimalt. I dag – 2 år efter indflytningen – kan vi konstatere, at investeringen tjener sig hjem på bare 6 år.
Udover at være leveringsdygtig i intelligente el-installationer samt tele- og dataløsninger er Kjærgaard A/S et af landets største automationshuse med mangeårig erfaring i styring og overvågning af produktionsapparatet hos danske industrivirksomheder. Kombinationen af dygtige bygningselektrikere og innovative SCADA-programmører placerer Kjærgaard som en af landets fremmeste leverandører og rådgivere inden for intelligent bygningsinstallation.
Vi benytter vores knowhow fra industrien, hvor vi i årtier har udviklet brugervenlige betjeningsflader til avancerede maskiner og produktionsceller. Med en Kjærgaard-løsning til integration og styring af dine bygningers tekniske installationer kan du være sikker på at få en brugervenlig løsning, der er nem at tilpasse til husets og brugernes egne behov.
Mere info på www.kia.dk

