Forside

Intelligent BygningsInstallation

IBI handler i bund og grund om:

" at installationen kan programmeres via en pc "

IBI er et begreb som dækker over styringen af en række installationer herunder, lys, persienner, varme, ventilation m.m. i bygningen. Der findes flere forskellige løsninger som stort set kan det samme, men bygger på forskellige ISO standarder.

I en Netcontrol løsning, hvor alle de tekniske installationer kan integreres kunne følgende funktionalitet eksempelvis opnås:

Et mødelokale bookes på normalvis via ens outlook kalender. En time før mødet skal finde sted gives automatisk besked om at status for setpunkts temperaturen i mødelokalet ændres fra standby (19 grader) til comfort (21 grader). Når den første person går ind i mødelokalet registres dette af bevægelsesmelderen i rummet, som sørger for at lyset tændes og ventilationen går fra minimumsdrift til normaldrift. Ligeledes aktiveres optagelampen uden for døren og persiennerne køre om nødvendigt ned, så solen ikke genere mødedeltagerne.

Ideen er, at hver enkel komponent uanset funktion er intelligent. Herved forstås, at komponenten indeholder en CPU chip. Hver CPU chip har sin helt egen unikke adresse som identifikation. Ved hjælp af en programmeringssoftware på en PC laves de softwaremæssige forbindelser mellem komponenterne så den ønskede funktionalitet opnås. Efter denne programmering kan PC'en tages af nettet og installationen fungere selvstændigt.

Da forbindelserne mellem komponenterne netop er softwaremæssige gør det, at en senere ændring eller udvidelse kan gøres meget enkelt og det kræver ikke andet værktøj end en PC med tilhørende programmeringssoftware.

En Netcontrol løsning kan opbygges på mange måder og være meget fleksibel mht. hvordan signaler og data transmitteres/sendes.  Dette kan eksempelvis ske via:

Parsnoet kabel (Netværks kabel)
Forsyningkabel (Power Line)
Fiber kabel
Coax kabel
RF-signaler (Trådløst længere afstand)
IR-signaler (Trådløst over kort afstand)

Herved kan en Netcontrol løsning tilpasse mange forskellige bygningstyper og særlige forhold. Eksempelvis fredede bygninger, hvor fremføring af ny kabelinstallation ikke er mulig - bygninger med store glaspartier, hvor kabler heller ikke kan fremføres usynligt.

Det er endvidere muligt at tilslutte en brugerflade til systemet enten direkte eller via en BMS overbygning (se dette punkt), så man kan overvåge forskellige parametre og foretage ændringer af disse, f.eks. ændre en ønsket temperatur i et eller flere lokaler, regulere lyset op eller ned i et eller flere lokaler eller ændre på ur-styring.

 

IBI

 

Hvor som helst

I enhver bygning er der mulighed for at installere intelligent styring af lys, varme, ventilation og andre energikrævende funktioner.

Lev op til byggekravene med IBI

En af de ting, der gør IBI aktuelt, er de nye bygningsregulativer, som trådte i kraft i 2006. Regulativerne sætter verdens højeste energistandarder for dansk nybyggeri, og det betyder, at der i mange tilfælde skal tænkes kreativt for at få energiregnskabet til at gå op - på samme måde som byggebudgettet skal overholdes. Her kan IBI være et sæt hjælpende teknologier

Godt indeklima

En øget opmærksomhed på lysforholdene vil ofte være en god forretning, da det skaber bedre arbejdsforhold, gladere medarbejdere og dermed forudsætningen for en mere effektiv arbejdsindsats. Det kræver planlægning at skabe en god belysning på kontoret. Der skal tages højde for sollysets indfald, refleksioner fra det kunstige lys og medarbejdernes forskellige ønsker til en optimal arbejdssituation. Den intelligente styring sikrer, at medarbejderne får et godt indeklima, hvor automatikken sørger for at styre varme, ventilation, vinduesafskærmning og belysning med fokus på komfort.

Mulighed for energibesparelser

Samtidig sikrer den automatiske styring, at energiforbruget falder. Medarbejderne skal eksempelvis ikke tænke på at slukke for lyset, når et lokale er tomt. Det registrerer automatikken, som sørger for at spare på det dyre energiforbrug. Automatikken sørger også for at regulerer lyset efter sollysets styrke, når lokalet er i brug. Der kan spares op til 85 procent på lys og op til 30 procent på varmen - hvert år fremover.

Selvtænkende installation

En bygningsejer/-ansvarlig kan tit se fordele i, at bygningen er forsynet med en intelligent bygningsinstallation, som udover basale styringer og reguleringer, også selvstændigt og uden menneskelig hjælp, kan overvåge og registrere ændrede forhold og hændelser i og uden for bygningen. På basis af registreringerne handler og reagerer automatikken efter forudbestemte mønstre og programmer.

KNX

KNX Systemet er baseret på et fælles europæisk koncept fra European Installation Bus (EIB), som omfatter en lang række europæiske producenter. Firmaerne som er medlemmer af KNX organisationen garanterer, at der står buskompatible produkter til disposition. Det betyder at komponenter fra forskellige producenter kan benyttes i samme KNX-anlæg.
 
LON - Local Operating Network

LonWorks er udviklet af det amerikanske firma Echelon tilbage i 1988. LonWorks eller i daglig tale LON (Local Operating Network) er en teknologi, hvor alle oplysninger omkring systemet er tilgængelige for alle interesserede producenter, herunder eksempelvis den protokol systemet bygger på. Echelon har med andre ord udviklet teknologien, som så stilles til rådighed for producenterne. I Danmark, er der en række producenter af komponenter til LonWorks, og på verdensplan er der flere tusinde. LON blev i januar 2009 en ISO standard.

Fordele

  • Bedre økonomi med intelligente bygningsinstallationer
  • Billigere og nemmere fysisk grundinstallation
  • Stor fleksibilitet ved fysiske ændringer i byggerier
  • Fremtidssikret installation
  • Nemt at installere energibesparende styringer
  • Overvågning af installationen via software
  • Nemmere service og vedligeholdelse af installationen via software
  • Decentral intelligens
  • Miljøvenlig og ressource besparende (primært ved kabel reduktion)

 

NetControl
|
Industrivej Vest 43
|
6600 Vejen
|
Danmark
|
+45 76961200
|
CVR 1590 8416